Træning i naturen
Om træning i Naturen:
Der findes ikke et smukkere og mere roligt sted at træne end i naturen.
Naturen udgør fundamentet for både mennesker og andre arter. Her tilbydes vi frisk luft, rent vand og næringsrige fødevarer. Når vi befinder os i naturen,vores naturlige element, finder vores krop og sind ro, i kontrast til det støjende og krævende miljø i byer og arbejdspladser. Her udsættes vi for mange sanseindtryk og stilles over for høje kognitive krav.
Forskning viser, at ophold i naturen gavner både vores fysiske og mentale sundhed. Sansning af naturens former, farver, dufte og terræn kan have en dybt beroligende virkning på os, idet vores parasympatiske nervesystem stimuleres.
Mennesket er skabt til bevægelse. Fysisk aktivitet bidrager til mere energi, øget velvære, bedre søvn, mindre smerter, øget styrke og forebyggelse af livsstilssygdomme.
Hvorfor træne på hold:
Vi er sociale væsner og trives ved at være en del af fællesskaber. Når vi træner sammen med andre, bliver vi motiveret til at yde lidt ekstra, og samtidig opstår der et fællesskab, hvor der er plads til grin, snak og erfaringsudveksling.
Nærvær, træning og fællesskab i naturen er kernen i de hold, jeg tilbyder. Mine træninger fokuserer på nærvær med krop og natur for at opnå øget kropsbevidsthed og regulering af nervesystemet. Desuden arbejder jeg på at opbygge bevægelighed, udholdenhed, stabilitet, balance og styrke. Vi træner hele kroppen, og øvelser tilpasses den enkeltes fysiske form og evne, så alle kan deltage på deres eget niveau og opnå effekt. Øvelser og fokusområder afhænger af holdet og årstiden. Se min holdoversigt for mere information.
Holdtræning i naturen
Der er på nuværende tidspunkt ingen aktive hold.
Mine deltagere siger:
”Jeg har været glad og tilfreds under alle seancerne og det at være ude i naturen og dyrke gymnastik, mærke sig selv og der er højt til himlen er bare fantastisk. Prøv det, det er fedt og giver glæde og så lige slutte aftenen af med en tur i Sundet giver et positivt sind”
”Superdejlig træning, hvor naturen helt klart påvirker det mentale med frisk luft og ingen unødvendig støj. Gode øvelser, hvor alle kan være med i sit eget tempo”
”Et hold hvor der er plads til alle, uanset trænings niveau, for det er op til os selv, hvor meget gas, at vi giver den. God vejledning af Britt. Skønt med træning i naturen ved Christiansminde. Og luksus med et mindre hold”